Jeg er autodidakt maler født i 1953 og bosiddende lige midt i Danmark- nemlig på Samsø, hvor min mor stammer fra. Har stadig familie på Samsø.
At bo på Samsø er ingen tilfældighed, men derimod et meget bevidst valg, hvor natur bl.a. betyder meget. For slet ikke at tale om roen ved at bo i et mindre samfund.
Glæden ved at male handler for mig meget om, at man skal bruge "glade" farver. Der må meget gerne være en smule power på. Det skal kunne ses i billedet. Kort sagt kan man sprede lidt livsglæde på den måde, er meget opnået. Og en anden vigtig faktor er, at jeg betrager arbejdet med glade farver som en form for rekreation i en ellers stressende hverdag. Og ikke mindst laver jeg kun det, som jeg selv kan lide!
Men kom og besøg mig og se mine billeder og billeder af en del andre kunstnere. Så vil jeg fortælle meget mere om mine arbejder og glæden og friheden ved at male. Men ring først og lav en aftale om at besøge mig.
Ser frem til at høre fra jer.
P.S. udstiller i år bl.a. i Odder fra den 8. august og på Onsbjerg Lilleskole fra den 11-07-2011-15-07-2011 hver dag fra kl. 15-18.
Og sidst på året fra september til december vil jeg være at finde på to gallerier i Helsingør.